Verden ligger åben er overskriften på en workshop, der retter fokus på et ofte overset spørgsmål i skolerne: nemlig hvordan sikrer man sig selv og sine elever adgang til materialer, der ikke er beskyttet af ophavsret, sådan at man dermed sikrer at man har et materiale, der kan tåle at blive anvendt i undervisningen uden at komme i konflikt med de begrænsninger copydan-aftalerne tilbyder eller ophavsretten som sådan.

Det er generel basisviden for alle, der har med undervisning og læring at gøre, men vi ser desværre alt for ofte at det bliver et område, der fravælges.

Slut med at elever og lærere går over grænsen.

Med denne workshop får I et konkret redskab til at gå på nettet og udnytte de mange lovlige materialer på en enkel og sikker måde.

Vi sætter fokus på to områder, dels hvordan vi finder og bruger åbent indhold og dels hvordan vi selv bruger åbne licenser til at markere, hvordan vi ønsker at kunne samarbejde og videndele med andre.

Kurset tager selvfølgelig afsæt i siderne www.medierforalle.dk og www.toolsforalle.dk.