Hvad nu hvis Google siger at de slet ikke vil betale skat, og som følge af det bestemmer sig for at lukke for deres søgemaskine?
Det er situationen her (22. januar 2021) i Australien, hvor en netop overstået høring sætter sagen direkte på spidsen for hvad store virksomheder gider at demokrati og skattepolitik, skal blande sig i.
Det er 10 minutters læsning, som jeg kun kan anbefale.
I dag er der også deadline for høringssvar i Kulturministeriet angående implementering af fx forslag, der skal sikre en balance mellem indtjening af nyheder og så den måde tech-virksomheder formidler og gengiver dem på. (Artikel 15, hvis du ikke kan sove)
Men det spændende er at det er en tilsvarende situation i Australien, der viser hvordan netop dette spørgsmål også kan angribes ret hidsigt an af fx Google og Facebook, der som modsvar på et lignende forslag foreslår at slukke for deres tjenester !!!
Læs selv hvordan Google har været til høring i det australske parlament
OpenDenmark har i samarbejde med flere, afgivet vores svar til Kulturministeriet. Vores fokus har ikke været rettet mod denne sag, men jeg synes bare at sagen her er vild, fordi den understreger at vores digitale motorveje, hvor meget vi end tænker dem som en samfunds-infrastruktur – så skal vi ikke tro at de er demokratiske eller på andre måder tilgængelige for andet end de vilkår ejerne opstiller.
Derfor SKAL vi også hjælpes ad med at sikre et åbent, frit og fair internet.
Som altid på pluk. Vild høring cc-by Peter Leth